Min yngste søn har fødselsdag om ikke så længe, og derfor har jeg været igang med forberedelserne til dette i et par uger.
Der er inviteret 25 gæster til boller, lagkage og chokolade. Iden forbindelse har jeg valgt at bage én stor lagkage i stedet for mange små.
Min opskrift på bunde er fra min mands arve-kogebog. Jeg har ganget opskriften med 2 for at få en bund som svare til 1 bradepande.
Lagkagebunde, bradepande størrelse:
250 gr. sukker
300 gr. smør (jeg bruger altid smør og aldrig margarine, da smørret giver en bedre smag og en lend konsistens)
6 æg
300 gr. mel
2 tsk. bagepulver
7 spsk. vand
Smørret (tag det ud af køleskabet i godt tid før bagningen, og lad det blive blød) røres med sukkeret.
tilsæt de sammenpisket æg og pisk godt i dejen.
Mel og bagepulver blandes og føres i dejen skiftevis med vandet.
Læg bagepapir i bradepanden og hæld dejen i.
bag ved 200 grader i 12 min. (ikke varmluft)
lækker og lend dej til lagkagebunden |
færdigbagt lagbund. Luftig og velduftende |
Husk at alle råvarer jeg bruger er, så vidt muligt, dansk produceret og økologiske.
Opskriften på min creme og det færdige resultat kommer i senere indlæg.
0 kommentarer