I lørdags var vi på visit hos min niece som bor, læser og studere i København. Da hun er på S.U. er der ikke så meget at gøre med og så kan det være noget af en mundfuld når moster, onkel og fætrene kommer på visit. Derfor havde jeg tilbudt at vi tog maden med ind til hende. Mit tilbud blev hurtigt godtaget, hvilket jeg nok heller ikke havde været sen til at godtage hvis det var mig der var på S.U., og så smager gratis mad jo som bekendt altid godt.
På min madplam stod der at vi skulle have millionbøf med spagetti, hvilket jo var perfekt da det er nemt at varme, og spagettien kunne vi koge i hendes kollegie-køkken.
Som dagen nærmede sig var der et par stykker mere der gerne ville med, og da jeg havde handlet ind og taget køb op af fryseren kunne jeg se at det ikke rakte langt nok.
Da jeg havde en ekstra pose rodfrugter i viktualrummet var problemet ikke så stort. Jeg ordnede rodfrugterne og kom dem i gryderetten og lod dem simre med løget og kødet, og så var der rigeligt til alle.
Det blev godt nok ikke millionbøf som vi normalt forstår det, men dejlig mad det blev det til.
Og så når man indtager det i dejligt selskab med mennesker man elsker så er det da ikke så ringe endda.
Millionbøf á la Berit |
0 kommentarer